|
Om Hermelin Rex
KANINBORGEN
Lena Frydensberg-Holm, billing@cool.dk tlf. 26 28 86 29
Jeg har altid haft en svaghed for afvigende pelstyper og derfor har den lille Hermelin Rex også fundet vej til min stald. Den har et rigtig godt temperament og er så blød og lækker, at man slet ikke kan holde fingrene fra den! Her på siden vil jeg prøve at fortælle lidt om denne særlige race.
Racen er en "underrace" af Hermelin racen, den er kendetegnet ved den super korte og bløde rex pels.
Her ses en hermelin rex sammen med en mælkekarton, så man kan se størrelsen. Rex'en vejer lige knap det samme som en liter mælk
Hermelin og rex oprindelse
Hermelinen er den mindste kaninrace, den vejer mellem 800g og 1300g. Den er kendt siden 1884 hvor en fyr ved navn Hull fik den udstillet og godkendt i hvid med røde øjne. Racen blev kaldt "polish" siden er den blevet udviklet til alle tænklige farver og pelstyper. Dette bringer os videre til rex.
Rexerne nedstamme alle fra en fransk bonde, der som mange andre havde et lille kaninopdræt til husholdningen. En dag fik hans (helt almindelige) hun kanin et kuld med en mærkelig lille unge, den havde næsten ingen pels og blev regnet for et skrævl, af medlidenhed fik den lov at leve. Da den voksede til opdagede bonden at den korte tætte pels var blød som fløjl. Tilfældigvis fik hun kaninen en unge magen til (af modsat køn) i det næste kuld. Bonden havde nu en avlsstamme og fik slået sig samen med den lokale præst, for at starte et egentliget avelsarbejde op. Det viste sig at mutationen var stærk og stabil, når man parrede normalhårede indover slog rexpelsen stadig igennem, derfor blev blodfornyelse ikke noget problem. Også denne race blev udbredt til alverdens farver. Rexkaninen er oprindelig en mellemstor kanin på 3-5 kg. der bruges til slagtning og pelsning. Hermelin Rexen er ikke særlig egnet til hverken slagtning eller pelsning grundet sin liden størrelse, tilgengæld er den perfekt til kælekanin, især til indendørs eller andre "små" forhold.
Hermelin Rex kendetegn og pleje
Hermelin Rex vejer som voksen mellem 800 g og 1300g. Pelsen er max 20 mm. lang og supertæt og blød. Det føles nogenlunde som at køre hånden hen og er god kvalitets fløjl. Hermelin Rex har ikke nogen særlige krav til pels pleje osv. Men den er super glad for mad, når man fodre, springer de i fodret med alle tegn på velbehag. En hermelin rex skal nok spise op! Hø og Halm bliver der også spist imponerende mængder af. Vores rexer er meget lette at komme til og er meget interesseret i at kæle.
Den perfekte Hermelin Rex
Til udstillinger skal Hermelin rex overholde alle krav for både hermeliner og rexer. Hermeliner skal overholde vægt grænsen på 800-1400g. have små opretstående øre. Et fint kugle rundt hoved, som skal sidde direkte på kroppen. Kroppen skal være velpropotioneret og rund. Ligesom ved bedømmelse af andre rex kaniner, bliver der kigget en del på pelsens tæthed og kvalitet, det er vigtigt at den er kort (under 20mm.) og tæt, samt at farven selvfølgelig er som den skal være. Ørene skal være korte, sammenstillede og opretstående og vel afrundede i enderne. Ørene må ikke være grove, men heller ikke så tynde og hårløse, at de får et rosa skær. Ørene må ikke være over 7 cm. Ideal er 5-6 cm. Ørelængden skal harmonere med kroppen, så ved en hermelin med en vægt på 1,0-1,2 kg., så er ca. 5 cm. passende.
Lena Frydensberg-Holm
tlf. 26 28 86 29
Forsiden Kaninerne Kuld Tilsalg Pasning Sidste nyt Links Kontakt